KonferenceVejledningBaggrundNyhedsbrevKontakt
Dette projekt er blevet finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Ansvaret for indholdet af denne erklæring afspejler de synspunkter alene af forfatteren, at Kommissionen ikke er ansvarlig for den fortsatte brug af oplysningerne heri.

Baggrund

EduCoRe bygger på den erfaring, der er gjort i Grundtvig-projektet eHospital (www.ehospital-project.net). I dette projekt undersøgte man potentialet på hospitaler for at kunne være steder for uformel læring samt for informations- og kommunikationsteknologi til patientuddannelse. Der blev udviklet og testet syv pilot e-learninskurser for de forskellige målgrupper i seks forskellige lande.

I løbet af disse kurser opdagede man en målgruppe med specifikke uddannelsesmæssige behov:

Patienter der lider af fysiske eftervirkninger efter en ulykke eller en sygdom, som truer deres beskæftigelsesmuligheder og deltagelse i samfundet. Så snart de har forladt hospitalet, tilbringer de mange uger eller måneder på medicinske rehabiliteringscentre for at modtage længerevarende behandling, som er målrettet mod at fjerne eller i det mindste minimere deres fysiske handicap og på den måde gøre det muligt for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet og det normale liv.

En dybdegående rehabilitering inkluderer ikke bare en medicinsk behandling, men også et socialt og erhvervsmæssigt aspekt: I mange tilfælde har rehabiliteringspatienter behov for at gennemgå en væsentlig nyorientering med henblik på deres karriere eller (videre)uddannelse. Mange rehabiliteringspatienter må gennemgå en fundamental nyorientering, og som følge heraf også omskoling, inden de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Især ældre mennesker, som udgør en stor andel af rehabiliteringspatienterne, anser tiden borte fra deres almindelige liv som en mulighed for at tænke over nye læringsaktiviteter, som vil være givtige for deres personlige udvikling.

I løbet af EduCoRe projektet vil der blive udviklet og afprøvet et skræddersyet uddannelses- og erhvervsvejledningsforløb til rehabiliteringspatienter. Det vil blive støttet af elementer af e-learning og e-vejledning.

De erfaringer, der vil blive gjort i de seks partnerlande i løbet af EduCoRe projektet, vil blive opsummeret i en brochure om god praksis til uddannelsesinstanser, som ønsker at arbejde med dette område.

Målgrupper

Projektet har fem direkte målgrupper:

  • Undervisere, programudviklere og ledere af voksenuddannelsesinstitutioner
  • Personale på erhvervs- og uddannelsesvejledningskontorer
  • Rehabiliteringscentre og de instanser som finansierer og driver disse
  • Myndigheder, kommunale sociale kontorer, forsikringsselskaber og andre aktører i sundhedssektoren
  • Forskere indenfor uddannelse, vejledning og e-learning.